Cecilies Blog

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne i går, da jeg i Nyhedsavisen læste en nøgtern artikel om, hvordan det ikke kan betale sig for staten at forsøge at få indvandrerkvinder i arbejde, fordi det de kan tjene i deres lavtlønsjobs langt fra opvejer i skatteindtægter hvad staten har af udgifter til at passe deres børn.

Så lad dem dog blive hjemme, what’s the harm? kunne man jo spørge sig selv, men det gør man nu ikke. Det lader man folk der ikke ved bedre om og retter i stedet en spydig kommentar til selve det, at det på intet tidspunkt i artiklen stilles spørgsmålstegn ved om der er noget forkert i sådan en tankegang

Lad mig lige forsøge at opregne en række antagelser artiklen er bygget på, uden at den selv erkender det og uden at journalisten med sin glimrende og dyre uddannelse bliver i stand til at se det relevante i at indføre en kritisk vinkel på selve artiklens egen vinkel.

Indvandrerkvinder kan kun få lavtlønsjobs og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinder og ikke deres mænd passer børnene, og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinderne skal arbejde gratis med noget, andre bliver betalt for at lave, og det accepterer vi bare.

Artiklen slutter af med at een eller anden forsikrer os om at tiden i en børneinstitution ingen som helst betydning har for barnets mulighed for at udvikle sig sprogligt og socialt. Det er en af de utrolige udmeldinger i denne artikel. For hvis det hænger sådan sammen, hvorfor er vi så begyndt at lave sprogtest i Folkeskolerne og i Børnehaverne?

Naturligvis er det et relevant samfundsøkonomisk spørgsmål, hvor meget vi egentlig kan spare i de offentlige udgifter, hvis kvinder bare blev hjemme og passede børnene. Især nu hvor der er sindssyg højkonjuktur og inflationen stiger så almindelige familier ikke har råd til at købe sund mad. Og det er jo nødvendigt at prioritere - højere lønninger til ledere over hele linjen (som naturligvis ikke influerer på købekraften, det ved enhver med indsigt i samfundsøkonomi) eller flere ressourcer til den offentlige sektor, som jo ikke varetager opgaver af betydning. Og i bund og grund lyder det da som en skidegod idé, hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?

Fordi vi ikke kan se skoven for bar træer, folkens. Kvinder arbejder i forvejen tæt på gratis, i hvert fald er der en konsekvent underbetaling af kvinder - ikke blot i de såkaldte kvindejobs, men også af kvinder i det hele taget. Det sidste måske fordi man godt ved, at mens kvinder sidder foran computeren på arbejdet og angiveligt skulle skrive på en rapport eller analysere et eller andet, så vandrer hendes tanker jo hele tiden. Vi ved godt at hun sidder og forbander at hun nogensinde blev født i et kapitalistisk samfund og at hun nogensinde brugte de 3-8 år på at tage den uddannelse, for hun ville jo være tilfreds med at leve af sin mands løn. Så kunne hun også være hjemme sammen med børnene hele tiden og sørge for at de altid havde nystrøjet tøj på. Og måske ville hun også have tid til at overveje om der skal males i stuen, eller om nye gardiner kan klare det. Det er immervæk de ting der betyder noget for en kvinde.

Man behøver ikke være Marxist for at se hvad der foregår her.

I dagens udgave af Urban er der en artikel som advarer engagerede forældre om ikke at overvælde deres poder med en lidt for ivrig Julemand. Alt i alt er det fint nok — indtil man læser kolonnen med Julemandens do og don’ts ude til højre. Her står der:

“2. Giv ikke børnene kram. Det kan virke ret grænseoverskridende at få en fremmed, fedladen mand så tæt på” (!!!)

Min fremhævning af ordet fedladen. For jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor den journalist der har skrevet den muntre “Julemandsskole” i et SÅ kækt sprog, mon har haft hovedet imens? Er det almindelig praksis at smide om sig med nedladende, nedværdigende betragtninger om mennesker på baggrund af deres vægt? Og er det okay, fordi den er skrevet i en lidt “sjov” tone, artiklen? Er fremmede mennesker mere skræmmende før børn hvis de er fedladne, end hvis de ikke er? Som om det er noget af det værste man kan være, altså fedladen. Når man i forvejen er fremmed, så bliver børnene nok også momentant katatoniske hvis man samtidig er fedladen - uha-uha.

Det er eddermanemer strengt og hvis jeg var en fedladen mand ville jeg føle mig ramt. Jeg er en skidetynd kvinde og jeg føler mig ramt.

For at tydeliggøre overgrebet kan man altid lave den sjove øvelse med at bytte ord ud. Hvis der eksempelvis havde stået : “det kan være ret grænseoverskridende at få en fremmed neger så tæt på”, ville det nok have mødt en reaktion fra redaktionen. Eller hvis der havde stået: “Det kan være ret skræmmende at få en fremmed muslimsk mand så tæt på”.  Ligeledes kan det måske være skræmmende at få en fremmed skotte, rødhåret, storbarmet, storrøvet, grim, stilforladt, ækel, idiotisk, rynket person tæt på.

Det kan i hvert fald være skræmmende at læse Urban når sådan noget slipper gennem nåleøjet. I det hele taget er det skræmmende, det fokus der er på vægt i det her samfund. Ja, flere folk er federe end de var tidligere. Og det hænger nok sammen med -for de voksnes tilfælde, i al fald - at de sidder langt mere ned end før.

Men tænk på de stakkels unge mennesker som bliver bombarderet med advarsler om fedme, hvad enten det er i form af lamme “reality”-serier om hvem der er den største “Taber” - en dobbelthed jeg i øvrigt ikke synes er hverken smart, original eller sjov - bare dum og nedladende, - eller om det er forskere og politikere som med alvorlig mine taler om “fedme-epidemi”. Samtidig med, at børn og unge overalt i landet ikke spiser nok og har så lavt selværd at de sætter billeder af sig selv på datingsider som hot.dk, så andre kan vurdere om de er gode nok, eller ikke lige så gode som de andre - så de får kun tre stjerner.

Vejen til en sund krop og et afbalanceret sind går både gennem god kost og motion og et accepterende syn på hvordan det er man nu engang er bygget. Man kan ikke ændre på om man har brede hofter, smalle hofter, korte ben, skæv næse, dårlig hud, tyndt hår, krøllet hår, små øjne, skæv hals, smalle skuldre, tykke fingre, er skævrygget, har lange skamlæber eller en lille pik. Sådan er man skabt, og man er god nok alligevel. Det skal man bare tro på.

Og som jeg altid har sagt, så er det aldrig for sent at hente et lille “comme ils dit” ind på falderebet: Hvis nogen synes du er skod fordi du er lidt chubby eller måske har liidt for små bryster - så fortjener de ikke dit dejlige selskab.

Hovedet op, fedladne mennesker!