Dagens Urban-avis og hvad de dog ikke skriver…
I dagens udgave af Urban er der en artikel som advarer engagerede forældre om ikke at overvælde deres poder med en lidt for ivrig Julemand. Alt i alt er det fint nok — indtil man læser kolonnen med Julemandens do og don’ts ude til højre. Her står der:
“2. Giv ikke børnene kram. Det kan virke ret grænseoverskridende at få en fremmed, fedladen mand så tæt på” (!!!)
Min fremhævning af ordet fedladen. For jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor den journalist der har skrevet den muntre “Julemandsskole” i et SÅ kækt sprog, mon har haft hovedet imens? Er det almindelig praksis at smide om sig med nedladende, nedværdigende betragtninger om mennesker på baggrund af deres vægt? Og er det okay, fordi den er skrevet i en lidt “sjov” tone, artiklen? Er fremmede mennesker mere skræmmende før børn hvis de er fedladne, end hvis de ikke er? Som om det er noget af det værste man kan være, altså fedladen. Når man i forvejen er fremmed, så bliver børnene nok også momentant katatoniske hvis man samtidig er fedladen - uha-uha.
Det er eddermanemer strengt og hvis jeg var en fedladen mand ville jeg føle mig ramt. Jeg er en skidetynd kvinde og jeg føler mig ramt.
For at tydeliggøre overgrebet kan man altid lave den sjove øvelse med at bytte ord ud. Hvis der eksempelvis havde stået : “det kan være ret grænseoverskridende at få en fremmed neger så tæt på”, ville det nok have mødt en reaktion fra redaktionen. Eller hvis der havde stået: “Det kan være ret skræmmende at få en fremmed muslimsk mand så tæt på”. Ligeledes kan det måske være skræmmende at få en fremmed skotte, rødhåret, storbarmet, storrøvet, grim, stilforladt, ækel, idiotisk, rynket person tæt på.
Det kan i hvert fald være skræmmende at læse Urban når sådan noget slipper gennem nåleøjet. I det hele taget er det skræmmende, det fokus der er på vægt i det her samfund. Ja, flere folk er federe end de var tidligere. Og det hænger nok sammen med -for de voksnes tilfælde, i al fald - at de sidder langt mere ned end før.
Men tænk på de stakkels unge mennesker som bliver bombarderet med advarsler om fedme, hvad enten det er i form af lamme “reality”-serier om hvem der er den største “Taber” - en dobbelthed jeg i øvrigt ikke synes er hverken smart, original eller sjov - bare dum og nedladende, - eller om det er forskere og politikere som med alvorlig mine taler om “fedme-epidemi”. Samtidig med, at børn og unge overalt i landet ikke spiser nok og har så lavt selværd at de sætter billeder af sig selv på datingsider som hot.dk, så andre kan vurdere om de er gode nok, eller ikke lige så gode som de andre - så de får kun tre stjerner.
Vejen til en sund krop og et afbalanceret sind går både gennem god kost og motion og et accepterende syn på hvordan det er man nu engang er bygget. Man kan ikke ændre på om man har brede hofter, smalle hofter, korte ben, skæv næse, dårlig hud, tyndt hår, krøllet hår, små øjne, skæv hals, smalle skuldre, tykke fingre, er skævrygget, har lange skamlæber eller en lille pik. Sådan er man skabt, og man er god nok alligevel. Det skal man bare tro på.
Og som jeg altid har sagt, så er det aldrig for sent at hente et lille “comme ils dit” ind på falderebet: Hvis nogen synes du er skod fordi du er lidt chubby eller måske har liidt for små bryster - så fortjener de ikke dit dejlige selskab.
Hovedet op, fedladne mennesker!