URBANblog

Mand frikendt for voldtægt fordi kvinden sov i bh

Jeg har lige læst dette på metroXpress hjemmeside:

En 22-årig mand er frikendt for voldtægt, selvom kvinden sagde nej. Dommerens årsag er, at kvinden sov ved siden af manden iført noget så udfordrende som en bh.

Det er ikke nok for en kvinde at sige nej.

Det står klart efter en dom tirsdag i Mölndals Tingsrätt i Sverige, hvor en 22-årig mand blev frikendt for at have voldtaget en kvinde.

Manden vedkender, at kvinden ikke ønskede at have samleje og at hun under samlejet spændte alle muskler og kiggede op i loftet. Ligesom det er blevet klinisk dokumeneret, at kvinden efter samlejet havde blå mærker og sår.

Ifølge dommen var talte det dog til mandens fordel, at kvinden sov ved siden af manden kun iført en bh. Det skulle altså indikere, at hun ville have sex.

»Efter at hun svarede nej til den 22-årigs spørgsmål, klædte hun sig af og lagde sig i sengen. Dermed har hun ageret på en sådan måde, at han har haft anledning til at tro, at hun havde ændret mening og at hendes nej ikke gjaldt længere,« lød domsafsigelsen ifølge Metro Sverige.”

Skrevet af Niels Thimmer og findes på: http://www.metroxpress.dk/dk/article/200…

Jeg for kvalme af at læse det.

Han vedkender sig at kvinden ikke ønskede at gå i seng med ham. Han var opmærksom på hendes adfærd under “samlejet”. Alligevel bliver han frikendt? Hvordan kan retten tilskrive ham manglende intentionalitet på den baggrund?

Og hvad kan kvinden bringe med sig ud af historien? Hvis en mand spørger om du vil have sex, er det ikke nok at sige nej? Hvis du har sagt nej, må du endelig ikke tage noget af tøjet af, for så har han grund til at tro, at du ikke mente det du sagde for tre sekunder siden og vinder dermed retten til at voldtage dig?

Hvad mon sådan en mand tænker efter at være blevet frifundet? Han behøver ikke at bruge sine øren mere, ord er ligegyldige. Næste gang giver hun ham måske grund til at tro at hun skiftet mening ved at se på ham. Han skal bare holde øje og det at afklæde sig er jo det universelle tegn på “ignorer hvad jeg sagde”, så tager hun skoene af kan det være fordi hun har intention om at lægge sig op i sengen og er hun først havnet der, er det jo en invitation til voldtægt.

Ja, hun bad selv om det. Hun skulle have tænkt over, at han måske kunne forstå det at hun tog blusen af, som om at hun gerne ville have at han voldtog hende.

Stakkels kvinde.

8 Comments »

  1. jomme sagde,

    September 6, 2008 @ 9:12

    Hvis jeg ignorer skiltet med “Hunden bider” og aligevel kravler over hegnet for at klappe vovsen og den så bider mig. Er det hundeejerns ansvar, eller er det mit?

  2. cecilies sagde,

    September 6, 2008 @ 21:54

    Er det ment som et retorisk spørgsmål af en slags? Hvem er hunden og hvem bider, ifølge dig?

  3. jomme sagde,

    September 7, 2008 @ 12:00

    Jeg mener skyldsspørgsmålet ikke er så klart for mig. Hvad jeg prøver at eksemplifiserer er at man kan udvise tilpas meget risikoadfærd til at man selv bærer en del af ansvaret. Det stakkels voldtægtsoffer vidste at der lå et latent ønske om sex fra gerningsmanden da hun kravlede under dynen til ham.

    Hun ignorede “skiltet” og blev bidt. Er hun så helt ansvarsfri?

  4. Monique sagde,

    September 7, 2008 @ 19:46

    Hvor er det dybt frastødende at domstolen legalisere sådan en adfærd! Adderbadder, hvor ville jeg have svært ved at se mig selv i øjnene, hvis jeg havde afsagt sådan en dom. Når det så er sagt, så synes jeg også at vi som kvinder skal tænke os lidt om, når vi vimser omkring blandt “tvivlsomme” bekendtskaber. Jeg vil på ingen måde forsvare hans handling, det er der INGEN undskyldning for, men det er jo ikke forbudt også at passe lidt på sig selv. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så ER det jo os, der får ar på sjælen resten af livet, ikke ham. Og det er ham der er stærkest. Så man er bare nødt til at være sikker på sit nej er stærkere, og det inkluderer også andre signaler end det verbale. Jeg er ikke tilhænger af total tildækning og mener principielt at vi burde kunne valse nøgne rundt uden der skete noget ved det. Men sådan fungere det bare ikke, og jeg siger bare, at det jo kun er i vores egen interesse at være opmærksomme på hvordan det ser ud gennem mandens (primitive) øjne.

  5. Hmm sagde,

    September 7, 2008 @ 23:03

    Ifølge denne artikel:

    http://www.molndalsposten.se/nyheter.shtml#newsitemEkkpukAAEpQQwXltAJ

    Havde hun ingen mærker og der er intet belæg for at tro kvinden er blevet voldtaget andet end hendes egen påstand om det. Det skulle ifølge artiklen være derfor retten frikendte manden og dermed intet have at gøre med hvad hun sov i.

    Jeg ved ikke om det er den artikel eller de artikler der har historien om bh’en der er sand - men det faktum er der findes så forskellige fremlægninger af sagen i medierne understreger i hvert fald at man ikke kan føle sig sikker på noget fordi det står i avisen.

  6. jomme sagde,

    September 8, 2008 @ 11:54

    Nu er det jo ikke domstolenes ansvar at adfærdsregulere ude i samfundet. De skal fra sag til sag tage stilling på baggrund af gældende lovgivning. Hverken mere eller mindre.

    At en så prekær sag, med så meget følelsesmæssig ladning, er guf for pressen er en anden sag. Det er guf fordi vores følelser bliver involveret når vi læse om det. Vi bliver indignerede, vrede, empatiske… whatever.

    Vi eeeeesker at læse om den slags fordi det føles vedkommende. Vi føler os levende fordi vi kan mærke vores følelser. At vi så kun bliver præsenteret for den halve sandhed gør ikke noget. It’s like a drug.

    Ingen af os som har kommenteret indlægget, eller blogopretter selv har været tilstede under retssagen og hørt, set og vurderet alle aspekter.

    Så ville afgørelsen måske være åbenlys og retfærdig. Hvem ved?

  7. cecilies sagde,

    September 16, 2008 @ 9:05

    @Jomme
    Jeg bryder mig ikke om din argumentation. Han havde udtrykt ønske om at have sex, hun havde sagt nej. Hvordan kan du vende det til, at hun har udvist “risikoadfærd”? Hvad skulle hun have gjort, for at sikre sig mod voldtægten? Gået sin vej? De var angiveligt venner, og hun stolede formentlig på ham. Er lektien så, at hun ikke kan stole på folk hun kender og at det ikke er nok at sige nej? Hvorfor har han ikke ansvar for at sikre sig, at hun er med på, at de skal have sex? Hvorfor er det nok til at frikende ham, at han antager, at hun har ændret mening?

    @Hmm
    Jeg synes det er prekært, at der er så forskellige fremstillinger af sagen i pressen. Og det er uhyggeligt, for det siger måske noget om, at vores medier ikke tager det ansvar de har for at researche sagerne grundigt inden de skriver om dem alvorligt.

    @Monique
    Jeg synes også det er forfærdeligt. Jeg er naturligvis enig med dig i, at kvinder kan gøre noget for at reducere risikoen for at havne i situationer hvor de kan blive voldtaget eller overfaldet. Men jeg synes også, det er et potentielt skråplan at argumentere sådan. For det første bryder jeg mig ikke om, at jeg - ifølge denne argumentation - konstant skal huske på, at mænd er primitive og ikke har styr over deres seksuelle drifter. Det betyder rent faktisk, at jeg i omgang med mænd skal tænke på dem som laverestående væsener, og at jeg kan undskylde deres voldelige adfærd med, at de af naturen ikke har nogen impulskontrol. Jeg tror det er helt centralt, at vi kommer væk fra ideen om kvinden som frister og manden som et dyr.

  8. cecilies sagde,

    September 16, 2008 @ 9:24

    Noget andet er, at kvinder i den ekstreme konsekvens af dette argument (om at kvinder skal “passe på sig selv”, hvad der så end ligger i det), ikke kan føle sig sikre nogen steder. For hvordan kan de vide, om og hvornår der er en person til stede, som måske vil tolke deres adfærd, som invitation til voldtægt/sex? Hvordan kan kvinder gardere sig helt mod, at der er en forstyrret person tilstede, som vil se på dem og tænke “hun beder selv om det”, “hun lokker”, eller andet? Skal kvinder gå med et skilt på ryggen hvor der står: jeg vil ikke have sex?

    Jeg tænker, at den eneste vej frem er at sikre, at begge personer eksplicit giver udtryk for, at de er med på ideen - og at begge har ansvar for at sikre sig, at den anden virkeligt gerne vil. Det er ikke nok, at en mand “fortolker” en kvindes adfærd som en invitation; og det er måske ikke nok afvisning, hvis kvinden ikke eksplicit siger “Nej, jeg vil ikke have sex med dig”.

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URI

Skriv en kommentar