Ikke alle mænd er fra en fjern planet
Engang imellem vender jeg tilbage til denne artikel og griner: http://politiken.dk/videnskab/article503…
IKKE ALLE MÆND ER FRA MARS! Jamen, Gud dog altså, breaking news!
Engang imellem vender jeg tilbage til denne artikel og griner: http://politiken.dk/videnskab/article503…
IKKE ALLE MÆND ER FRA MARS! Jamen, Gud dog altså, breaking news!
Jeg har lige læst dette på metroXpress hjemmeside:
“En 22-årig mand er frikendt for voldtægt, selvom kvinden sagde nej. Dommerens årsag er, at kvinden sov ved siden af manden iført noget så udfordrende som en bh.
Det er ikke nok for en kvinde at sige nej.
Det står klart efter en dom tirsdag i Mölndals Tingsrätt i Sverige, hvor en 22-årig mand blev frikendt for at have voldtaget en kvinde.
Manden vedkender, at kvinden ikke ønskede at have samleje og at hun under samlejet spændte alle muskler og kiggede op i loftet. Ligesom det er blevet klinisk dokumeneret, at kvinden efter samlejet havde blå mærker og sår.
Ifølge dommen var talte det dog til mandens fordel, at kvinden sov ved siden af manden kun iført en bh. Det skulle altså indikere, at hun ville have sex.
»Efter at hun svarede nej til den 22-årigs spørgsmål, klædte hun sig af og lagde sig i sengen. Dermed har hun ageret på en sådan måde, at han har haft anledning til at tro, at hun havde ændret mening og at hendes nej ikke gjaldt længere,« lød domsafsigelsen ifølge Metro Sverige.”
Skrevet af Niels Thimmer og findes på: http://www.metroxpress.dk/dk/article/200…
Jeg for kvalme af at læse det.
Han vedkender sig at kvinden ikke ønskede at gå i seng med ham. Han var opmærksom på hendes adfærd under “samlejet”. Alligevel bliver han frikendt? Hvordan kan retten tilskrive ham manglende intentionalitet på den baggrund?
Og hvad kan kvinden bringe med sig ud af historien? Hvis en mand spørger om du vil have sex, er det ikke nok at sige nej? Hvis du har sagt nej, må du endelig ikke tage noget af tøjet af, for så har han grund til at tro, at du ikke mente det du sagde for tre sekunder siden og vinder dermed retten til at voldtage dig?
Hvad mon sådan en mand tænker efter at være blevet frifundet? Han behøver ikke at bruge sine øren mere, ord er ligegyldige. Næste gang giver hun ham måske grund til at tro at hun skiftet mening ved at se på ham. Han skal bare holde øje og det at afklæde sig er jo det universelle tegn på “ignorer hvad jeg sagde”, så tager hun skoene af kan det være fordi hun har intention om at lægge sig op i sengen og er hun først havnet der, er det jo en invitation til voldtægt.
Ja, hun bad selv om det. Hun skulle have tænkt over, at han måske kunne forstå det at hun tog blusen af, som om at hun gerne ville have at han voldtog hende.
Stakkels kvinde.