URBANblog

Indvandrerkvinder i ubetalte jobs - hurra!, for staten sparer penge!(?)

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne i går, da jeg i Nyhedsavisen læste en nøgtern artikel om, hvordan det ikke kan betale sig for staten at forsøge at få indvandrerkvinder i arbejde, fordi det de kan tjene i deres lavtlønsjobs langt fra opvejer i skatteindtægter hvad staten har af udgifter til at passe deres børn.

Så lad dem dog blive hjemme, what’s the harm? kunne man jo spørge sig selv, men det gør man nu ikke. Det lader man folk der ikke ved bedre om og retter i stedet en spydig kommentar til selve det, at det på intet tidspunkt i artiklen stilles spørgsmålstegn ved om der er noget forkert i sådan en tankegang

Lad mig lige forsøge at opregne en række antagelser artiklen er bygget på, uden at den selv erkender det og uden at journalisten med sin glimrende og dyre uddannelse bliver i stand til at se det relevante i at indføre en kritisk vinkel på selve artiklens egen vinkel.

Indvandrerkvinder kan kun få lavtlønsjobs og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinder og ikke deres mænd passer børnene, og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinderne skal arbejde gratis med noget, andre bliver betalt for at lave, og det accepterer vi bare.

Artiklen slutter af med at een eller anden forsikrer os om at tiden i en børneinstitution ingen som helst betydning har for barnets mulighed for at udvikle sig sprogligt og socialt. Det er en af de utrolige udmeldinger i denne artikel. For hvis det hænger sådan sammen, hvorfor er vi så begyndt at lave sprogtest i Folkeskolerne og i Børnehaverne?

Naturligvis er det et relevant samfundsøkonomisk spørgsmål, hvor meget vi egentlig kan spare i de offentlige udgifter, hvis kvinder bare blev hjemme og passede børnene. Især nu hvor der er sindssyg højkonjuktur og inflationen stiger så almindelige familier ikke har råd til at købe sund mad. Og det er jo nødvendigt at prioritere - højere lønninger til ledere over hele linjen (som naturligvis ikke influerer på købekraften, det ved enhver med indsigt i samfundsøkonomi) eller flere ressourcer til den offentlige sektor, som jo ikke varetager opgaver af betydning. Og i bund og grund lyder det da som en skidegod idé, hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?

Fordi vi ikke kan se skoven for bar træer, folkens. Kvinder arbejder i forvejen tæt på gratis, i hvert fald er der en konsekvent underbetaling af kvinder - ikke blot i de såkaldte kvindejobs, men også af kvinder i det hele taget. Det sidste måske fordi man godt ved, at mens kvinder sidder foran computeren på arbejdet og angiveligt skulle skrive på en rapport eller analysere et eller andet, så vandrer hendes tanker jo hele tiden. Vi ved godt at hun sidder og forbander at hun nogensinde blev født i et kapitalistisk samfund og at hun nogensinde brugte de 3-8 år på at tage den uddannelse, for hun ville jo være tilfreds med at leve af sin mands løn. Så kunne hun også være hjemme sammen med børnene hele tiden og sørge for at de altid havde nystrøjet tøj på. Og måske ville hun også have tid til at overveje om der skal males i stuen, eller om nye gardiner kan klare det. Det er immervæk de ting der betyder noget for en kvinde.

Man behøver ikke være Marxist for at se hvad der foregår her.

Skriv en kommentar