Kønsroller
I dag på politikens netavis kan man læse om hvordan Gyldendal har udgivet to bøger specifikt rettet mod hhv. piger og drenge. I pigebøgerne er der konkurrencer om hvor hurtigt man kan skifte sengetøj og der er angiveligt også “gode råd” om pletfjerning og rengøring. Ifølge drengenes bøger skal de lave bål, fange haletudser og spille computer.
Legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold mener at den slags bøger mere kan føre til diskussion om arbejdsfordeling i hjemmet mellem forældre og børn, end det kan resultere i en tilbagegang til traditionel arbejdsfordeling efter køn. Men et forhold er meget vigtigt at være opmærksom på i denne sammenhæng og det er, at når noget bliver nævnt specifikt i forhold til det ene køn - og ikke det andet køn - bliver det en understregning af at dette i UDGANGSPUNKTET tilhører dette køn. Udgangspunktet bliver således en diskussion for og imod hvorvidt denne opgave ligger hos det ene køn - i stedet for at gøre opgaven kønsneutral for den nye generation og få diskussionen til overordnet at handle om, hvordan man i et hjem får alle pligter og opgaver til at gå op i en højere enhed. Forskellen - for at skære det ud i pap er - er, at i det første tilfælde bliver det en diskussion om hvorvidt piger virkeligt er skabt til at gøre rent. I det andet tilfælde kommer det til at handle om at der i et hjem er mange opgaver som skal løftes, hvis tingene skal hænge sammen - og hvordan gør man det bedst? Det ville være en diskussion som kunne lære børnene noget om ansvar og vigtigheden af at samarbejde.
Børn er måske nok bevidste om deres køn og at der er andre mennesker som har et andet køn, sådan som legetøjsforskeren også hævder. Men de har på ingen måde de samme forestillinger som voksne om hvad dette betyder - at der er et bestemt, normativt indhold koblet til dette køn. Det lærer de ved at få det vist og ved at få det fortalt.
Og hvorfor er det overhovedet så vigtigt at socialisere børn ind i nogle bestemte kønsroller? Hvem tjener det? Er det for at forældrene nemmere kan differentiere mellem deres børns behov? “Far skal have tid til at tage lillesønnen med til fodbold - du ved, noget male bonding så han kan lære at være en RIGTIG mand. Og mor skal have tid til at lære lille Petra hvordan man bager sprøde småkager, så hun kan blive hyldet for sine evner i køkkenet, når hun engang bliver kone og husbestyrerinde.”
Er det for at pædagogerne bedre kan dele arbejdsbyrden mellem sig og lavere nemmere opdelinger mellem børnene - hvem skal lege vildt, hvem skal putte perler på en snor? Jeg tror ikke børnene mangler nogle gode råd om hvordan de skal opføre sig qua kønnet. De opfører sig jo først og fremmest som det falder dem naturligt.
Og lur mig om ikke det også bliver nemmere at være teenager - med alt hvad der kommer af bekymringer som følge af sindssyge hormoner - hvis man ikke har hovedet stopfuldt af ideer om hvad der er “rigtig”, kønsspecifik adfærd. Ideer om og regler for hvordan man er pige og dreng og kvinde og mand og hvordan man skal være overfor hinanden i heteroseksuelle forhold, er kun med til at komplicere tingene, fordi der oven i den pubertære identitetsforvirring så også kommer et helt andet sæt regler man skal forholde sig til. Regler som faktisk modarbejder en individuel, identitetsdannelse.
Legetøjsforskeren Steenhold mener også, at børnelegen blev konform som følge af ‘70ernes fokus på kønsligestilling og opgør med de rigide kønsroller. At genindføre kønsmålrettet legetøj, skulle øge den kreativitet som ‘70erne ødelagde. Det er muligt at man på det tidspunkt gjorde en masse ud af at fjerne bestemt legetøj. Men det var også nødvendigt for at gøre op med de indlejrede ideer om, hvad man som hhv. pige og dreng var interesseret i - og ikke mindst burde være interesseret i. At grave forestillinger op med rod kan netop være et nødvendigt redskab, hvis forestillingen netop er dybt rodfæstet. Når grundlaget for forestillingen er borte, kan man betragte tingene med friske øjne.
Jeg synes det er trist og lykkeundergravende at der er så mange normer for kønnenes interrelationelle adfærd. Så mange mennesker er forvirrede i forhold til det andet køn og hvordan de selv skal opføre sig for at finde lykken. Og jeg synes at eksistensen af denne forvirring tydeligt trænger igennem, når man ser på hvad det er for emner som behandles i dame- og herrebladene. Carl Mar Møllers show er også et godt eksempel på kønsidentitetsforvirringen - det samme med Joan Ørtings gode råd om hvordan King-Kong og Pornostjernen kan få sexlivet til at fungere. Kernen er jo dybest set den, at hvis man opfører sig sådan som man føler for og dropper forestillingerne, har man meget bedre chancer for at indgå lykkeligt i et intimt forhold til et andet menneske. Hvis man hele tiden har opmærksomheden halvt ude af sig selv og den anden person - og dermed også forholdet - fordi man tror man skal tænke strategisk for at holde på den anden, så glemmer man, at det vigtigste er at mærke efter i sig selv hvad man SELV synes. Og at det vigtigste for et velafbalanceret forhold med god kommunikation er ærlighed og gennemskuelighed.