Cecilies Blog

Som om det var en overraskelse: http://politiken.dk/indland/article66076…

Selvfølgelig vil folk ikke nødvendigvis arbejde mere, fordi de kommer til at betale mindre i skat. Hvis man har bare en halv føler på temperaturen blandt arbejdstagere i DK ved man, at rigtigt mange er meget stressede, mange faggrupper kan ikke arbejde mere, selvom de eventuelt ville og børnefamilier sukker efter mere tid til familien. Det er mange gange pointeret, at familierne har brug for to fuldtidsindtægter for at få det til at løbe rundt - men det er ikke sagt lige så ofte, at familierne har brug for mindre tid sammen med deres børn (det er faktisk aldrig sagt, så vidt jeg ved). Hvis man ikke lever livet fordi man vil have mange penge på kontoen, men fordi… ja, man kan lide det og de mennesker, man deler det med, vil man nok ikke bruge endnu mere tid på at stirre ind i en skærm hver dag.

Men tilbage til grupperne der ikke kan arbejde mere, selvom de så ville få mere ind på kontoen. Hvad med folkeskolelærere? Skal de tage et bijob på tanken for at få flere penge i kassen? Jeg hører fra de lærere jeg kender, at de i forvejen reelt arbejder langt mere end de 37 timer de er ansat til. Hvor skal de “lægge den ekstra indsats”, som regeringen elsker at kalde det? Og hvad med sygeplejerskerne, som i forvejen knokler røven ud af bukserne fordi de er underbekvindede på afdelingerne - hvorfor skulle DE dog tage flere timer, køre sig selv hårdere, have mindre tid?

Det er en latterlig skattereform, som regeringen har hastet igennem, angiveligt fordi “folk” gerne vil føle sig sikre på skattesystemet. Jeg, som borger i dette land, føler mig temmelig meget mindre sikker af at en så vigtig omlægning af skattesystemet er blevet tæsket igennem forhandlingerne. Jeg håber at folk efterhånden kan gennemskue hvor stupid denne regering er og hvor meget den antager af nedladende ting om os som borgere.

Engang imellem vender jeg tilbage til denne artikel og griner: http://politiken.dk/videnskab/article503…

IKKE ALLE MÆND ER FRA MARS! Jamen, Gud dog altså, breaking news!

Jeg har lige læst dette på metroXpress hjemmeside:

“En 22-årig mand er frikendt for voldtægt, selvom kvinden sagde nej. Dommerens årsag er, at kvinden sov ved siden af manden iført noget så udfordrende som en bh.

Det er ikke nok for en kvinde at sige nej.

Det står klart efter en dom tirsdag i Mölndals Tingsrätt i Sverige, hvor en 22-årig mand blev frikendt for at have voldtaget en kvinde.

Manden vedkender, at kvinden ikke ønskede at have samleje og at hun under samlejet spændte alle muskler og kiggede op i loftet. Ligesom det er blevet klinisk dokumeneret, at kvinden efter samlejet havde blå mærker og sår.

Ifølge dommen var talte det dog til mandens fordel, at kvinden sov ved siden af manden kun iført en bh. Det skulle altså indikere, at hun ville have sex.

»Efter at hun svarede nej til den 22-årigs spørgsmål, klædte hun sig af og lagde sig i sengen. Dermed har hun ageret på en sådan måde, at han har haft anledning til at tro, at hun havde ændret mening og at hendes nej ikke gjaldt længere,« lød domsafsigelsen ifølge Metro Sverige.”

Skrevet af Niels Thimmer og findes på: http://www.metroxpress.dk/dk/article/200…

Jeg for kvalme af at læse det.

Han vedkender sig at kvinden ikke ønskede at gå i seng med ham. Han var opmærksom på hendes adfærd under “samlejet”. Alligevel bliver han frikendt? Hvordan kan retten tilskrive ham manglende intentionalitet på den baggrund?

Og hvad kan kvinden bringe med sig ud af historien? Hvis en mand spørger om du vil have sex, er det ikke nok at sige nej? Hvis du har sagt nej, må du endelig ikke tage noget af tøjet af, for så har han grund til at tro, at du ikke mente det du sagde for tre sekunder siden og vinder dermed retten til at voldtage dig?

Hvad mon sådan en mand tænker efter at være blevet frifundet? Han behøver ikke at bruge sine øren mere, ord er ligegyldige. Næste gang giver hun ham måske grund til at tro at hun skiftet mening ved at se på ham. Han skal bare holde øje og det at afklæde sig er jo det universelle tegn på “ignorer hvad jeg sagde”, så tager hun skoene af kan det være fordi hun har intention om at lægge sig op i sengen og er hun først havnet der, er det jo en invitation til voldtægt.

Ja, hun bad selv om det. Hun skulle have tænkt over, at han måske kunne forstå det at hun tog blusen af, som om at hun gerne ville have at han voldtog hende.

Stakkels kvinde.

Det gør han, når han siger dette om brug af ministerbilen i private sammenhænge: »Jeg kan dog bekræfte, at kronprinsesse Marys hofdame, Victoria Bernstorff-Gyldensten, efter vores statsbesøg i Japan fik et lift fra Kastrup til sin bopæl i Bogense. Alt andet ville også være uhøfligt« (http://politiken.dk/politik/article528111.ece).

For han har da ret, det ville være ENORMT uhøfligt hvis han ikke brugte skatteydernes penge på at køre grevinden hjem, men eksempelvis brugte sine egne (lånte hende til en taxa, f.eks.) Jeg ville skamme mig, ikke blot på mine egne vegne ved at leve i et demokrati der vælger en så UHØFLIG man som minister, men også ved overhovedet at være en del af menneskeracen – når én synder, synder vi alle og vi bærer skylden for synden i fællesskab.

Man må nemlig huske ikke at være smålig på de velbjergedes vegne og det er nok dét, jeg ikke helt havde lært endnu - men nu har jeg!

Hvis det kommer som en overraskelse for nogen, melder jeg mig ud af samfundet! : http://politiken.dk/videnskab/article503387.ece

On and on we go…

På Politikens netavis skrev redaktionen i går, d. 19. april, et indlæg om behovet for fortsat fokus på uligestillingen mellem kvinder og mænd i Danmark. I indlægget kobles kvinders underrepræsentation i magtfulde og beslutningsdygtige positioner sammen med kultur, - en kultur som tilgodeser mænd og udgrænser kvinder. Det påpeges, hvor ufatteligt ringe Danmark klarer sig i sammenligning med andre lande – også lande som vi opfatter som ekstremt problemfyldte og ikke almindeligvis forbinder med lighed mellem kønnene (Gambia, Saudi Arabien, for at tage et par stykker). Det anbefales, at diskussionen om ligestillingsproblemerne i Danmark tager hul på den del, der omhandler erhvervslivets og politikernes ansvar for at udbedre situationen. Læs indlægget, hvis du vil: Der er en del kommentarer til indlægget. Mest kritiske kommentarer og flest fra mænd (8 ud fra 10). Ikke overraskende. Sådan var det også i diskussionerne op til 8. marts.

http://blog.politiken.dk/lederpladsen/2008/04/19/op-ad-bakke/

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne i går, da jeg i Nyhedsavisen læste en nøgtern artikel om, hvordan det ikke kan betale sig for staten at forsøge at få indvandrerkvinder i arbejde, fordi det de kan tjene i deres lavtlønsjobs langt fra opvejer i skatteindtægter hvad staten har af udgifter til at passe deres børn.

Så lad dem dog blive hjemme, what’s the harm? kunne man jo spørge sig selv, men det gør man nu ikke. Det lader man folk der ikke ved bedre om og retter i stedet en spydig kommentar til selve det, at det på intet tidspunkt i artiklen stilles spørgsmålstegn ved om der er noget forkert i sådan en tankegang

Lad mig lige forsøge at opregne en række antagelser artiklen er bygget på, uden at den selv erkender det og uden at journalisten med sin glimrende og dyre uddannelse bliver i stand til at se det relevante i at indføre en kritisk vinkel på selve artiklens egen vinkel.

Indvandrerkvinder kan kun få lavtlønsjobs og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinder og ikke deres mænd passer børnene, og det accepterer vi bare.

Indvandrerkvinderne skal arbejde gratis med noget, andre bliver betalt for at lave, og det accepterer vi bare.

Artiklen slutter af med at een eller anden forsikrer os om at tiden i en børneinstitution ingen som helst betydning har for barnets mulighed for at udvikle sig sprogligt og socialt. Det er en af de utrolige udmeldinger i denne artikel. For hvis det hænger sådan sammen, hvorfor er vi så begyndt at lave sprogtest i Folkeskolerne og i Børnehaverne?

Naturligvis er det et relevant samfundsøkonomisk spørgsmål, hvor meget vi egentlig kan spare i de offentlige udgifter, hvis kvinder bare blev hjemme og passede børnene. Især nu hvor der er sindssyg højkonjuktur og inflationen stiger så almindelige familier ikke har råd til at købe sund mad. Og det er jo nødvendigt at prioritere - højere lønninger til ledere over hele linjen (som naturligvis ikke influerer på købekraften, det ved enhver med indsigt i samfundsøkonomi) eller flere ressourcer til den offentlige sektor, som jo ikke varetager opgaver af betydning. Og i bund og grund lyder det da som en skidegod idé, hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?

Fordi vi ikke kan se skoven for bar træer, folkens. Kvinder arbejder i forvejen tæt på gratis, i hvert fald er der en konsekvent underbetaling af kvinder - ikke blot i de såkaldte kvindejobs, men også af kvinder i det hele taget. Det sidste måske fordi man godt ved, at mens kvinder sidder foran computeren på arbejdet og angiveligt skulle skrive på en rapport eller analysere et eller andet, så vandrer hendes tanker jo hele tiden. Vi ved godt at hun sidder og forbander at hun nogensinde blev født i et kapitalistisk samfund og at hun nogensinde brugte de 3-8 år på at tage den uddannelse, for hun ville jo være tilfreds med at leve af sin mands løn. Så kunne hun også være hjemme sammen med børnene hele tiden og sørge for at de altid havde nystrøjet tøj på. Og måske ville hun også have tid til at overveje om der skal males i stuen, eller om nye gardiner kan klare det. Det er immervæk de ting der betyder noget for en kvinde.

Man behøver ikke være Marxist for at se hvad der foregår her.

Jeg er så glad for at der i disse dage er så stort fokus på ligestilling - i hvert fald på politiken.dk. Desværre er det deprimerende at læse i debatterne og se, at det hovedsageligt er mænd der er imod relle tiltag, som kunne ændre på en masse ting. Og endnu mere deprimerende at få indsigt i hvor usaglige og fordomsbaserede deres argumenter er. Og det er deprimerende så lidt samfundsmæssig, historisk og kulturel indsigt de har.

Kvinder sidder ikke i bestyrelserne fordi de ikke gider det hårde slid

Kvinder sidder ikke i bestyrelserne fordi de ikke vil ofre samværet med deres børn

Kvinder sidder ikke i bestyrelserne fordi de ikke er i besiddelse af den nødvendige hårhed og de nødvendige lederegenskaber

Kvinder får mindre i løn end mænd - over hele linjen - fordi de er dårligere til at forhandle løn end mænd.

Kvinder der argumenterer for ligestilling, både formelt og substantielt, er nogle lede feminister der ikke har fattet noget

Kvinder og mænd er essentielt forskellige og det er årsagen til deres forskellige positioner i samfundet i dag, hvorfor forsøg på at ændre på tingenes tilstand er at rode ved den naturlige orden - noget ingen af os ønsker, fordi vi så bliverforvirrede over vores kønsidentitet

Kvinder vil hellere være i hjemmet, fordi hjemmearbejdet ligger i naturlig forlængelse af deres biologiske - og derved naturlige - dispositioner

Det er kvinders skyld og de er efter de stakkels mænd, som for at tilføje yderligere spot til skade endda også er i undertal på medicinstudierne, på dyrlægestudierne, på lærerseminarierne, på pædagogseminarierne, på de længerevarende uddannelser generelt. Det er uretfærdigt at kvinder vover at brokke sig over og selv se noget uretfærdigt i, at de på trods af deres overtal stadig er kraftigt i undertal i alle de højere stillinger. Det er uretfærdig at kvinder vover at se nogle af disse problemer som udspringende af et samfundssystem som er domineret af mænd, der selv er opvokset med samme samfundssystem. Det er uretfærdigt at skolen er blevet undertvunget den forfærdelige, feministiske ‘70′er pædagogik som opfordrer til ro og orden, og kreativitet og dialog og selvstændighed, for det er derfor at drenge klarer sig dårligt. Det var meget bedre før - dengang hvor kæft-trit-og-retning dominerede og drengene kunne udfolde sig frit i klasselokalerne. Det er uretfærdigt og diskriminerende at kriminelle omtales som voldsmænd, - på trods af at mænd dominerer i alle på nær to kriminalitetsstatistikker. Det er uretfærdigt at kvinder vover at brokke sig over at de får mindre i løn end mænd, for det er jo mænd der køber drinks til kvinderne på diskotekerne. Det er uretfærdigt at kvinder vover at brokke sig over at voldtægtsofre bliver spurgt ud om deres påklædning og om de var tydelige nok i deres nej, mens der ikke spørges ind til om forbryderen var god nok til at forstå at kvinden ikke ønskede hans perfide overgreb.

De mænd der hævder de her ting har naturligvis ret. Og det har de, fordi de er i den heldige position at de ikke har livmoder og bryster og ikke mindst østrogen, som jo er den direkte årsag til at kvinder ikke kan tænke rationelt. De argumenterer jo sagligt og er ikke, ligesom kvinderne, forstyrrede af normativitet og snæversyn og griske, egoistiske dagsordener, fostret af rødstrømpebevægelsen og overleveret til rødstrømpebevægelsens griske, egoistiske døtre. De har aldrig i deres liv - så vidt de ved - oplevet nogen form for uretfærdighed udøvet over kvinder. Og derfor eksisterer den jo ikke. De har heller aldrig i deres liv læst en seriøs forskningsrapport som kortlægger ned til mindste detalje hvordan strukturelle faktorer forårsager mange af disse uligheder. De ved sandsynligvis ikke hvad det vil sige, at noget er strukturelt betinget. Men selvom de gør, behøver de jo ikke forholde sig til sandheden i denne udlægning, for disse undersøgelser er jo forfattet af feminister som jo er mandehadere, eller mandlige feminister, som jo er kønsforræddere.

I dag på politikens netavis kan man læse om hvordan Gyldendal har udgivet to bøger specifikt rettet mod hhv. piger og drenge. I pigebøgerne er der konkurrencer om hvor hurtigt man kan skifte sengetøj og der er angiveligt også “gode råd” om pletfjerning og rengøring. Ifølge drengenes bøger skal de lave bål, fange haletudser og spille computer.

 Legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold mener at den slags bøger mere kan føre til diskussion om arbejdsfordeling i hjemmet mellem forældre og børn, end det kan resultere i en tilbagegang til traditionel arbejdsfordeling efter køn. Men et forhold er meget vigtigt at være opmærksom på i denne sammenhæng og det er, at når noget bliver nævnt specifikt i forhold til det ene køn - og ikke det andet køn - bliver det en understregning af at dette i UDGANGSPUNKTET tilhører dette køn. Udgangspunktet bliver således en diskussion for og imod hvorvidt denne opgave ligger hos det ene køn - i stedet for at gøre opgaven kønsneutral for den nye generation og  få diskussionen til overordnet at handle om, hvordan man i et hjem får alle pligter og opgaver til at gå op i en højere enhed. Forskellen - for at skære det ud i pap er - er, at i det første tilfælde bliver det en diskussion om hvorvidt piger virkeligt er skabt til at gøre rent. I det andet tilfælde kommer det til at handle om at der i et hjem er mange opgaver som skal løftes, hvis tingene skal hænge sammen - og hvordan gør man det bedst? Det ville være en diskussion som kunne lære børnene noget om ansvar og vigtigheden af at samarbejde.

Børn er måske nok bevidste om deres køn og at der er andre mennesker som har et andet køn, sådan som legetøjsforskeren også hævder. Men de har på ingen måde de samme forestillinger som voksne om hvad dette betyder - at der er et bestemt, normativt indhold koblet til dette køn. Det lærer de ved at få det vist og ved at få det fortalt.

Og hvorfor er det overhovedet så vigtigt at socialisere børn ind i nogle bestemte kønsroller? Hvem tjener det? Er det for at forældrene nemmere kan differentiere mellem deres børns behov? “Far skal have tid til at tage lillesønnen med til fodbold - du ved, noget male bonding så han kan lære at være en RIGTIG mand. Og mor skal have tid til at lære lille Petra hvordan man bager sprøde småkager, så hun kan blive hyldet for sine evner i køkkenet, når hun engang bliver kone og husbestyrerinde.”

Er det for at pædagogerne bedre kan dele arbejdsbyrden mellem sig og lavere nemmere opdelinger mellem børnene - hvem skal lege vildt, hvem skal putte perler på en snor? Jeg tror ikke børnene mangler nogle gode råd om hvordan de skal opføre sig qua kønnet. De opfører sig jo først og fremmest som det falder dem naturligt.

Og lur mig om ikke det også bliver nemmere at være teenager - med alt hvad der kommer af bekymringer som følge af sindssyge hormoner - hvis man ikke har hovedet stopfuldt af ideer om hvad der er “rigtig”, kønsspecifik adfærd. Ideer om og regler for hvordan man er pige og dreng og kvinde og mand og hvordan man skal være overfor hinanden i heteroseksuelle forhold, er kun med til at komplicere tingene, fordi der oven i den pubertære identitetsforvirring så også kommer et helt andet sæt regler man skal forholde sig til. Regler som faktisk modarbejder en individuel, identitetsdannelse.

Legetøjsforskeren Steenhold mener også, at børnelegen blev konform som følge af ‘70ernes fokus på kønsligestilling og opgør med de rigide kønsroller. At genindføre kønsmålrettet legetøj, skulle øge den kreativitet som ‘70erne ødelagde. Det er muligt at man på det tidspunkt gjorde en masse ud af at fjerne bestemt legetøj. Men det var også nødvendigt for at gøre op med de indlejrede ideer om, hvad man som hhv. pige og dreng var interesseret i - og ikke mindst burde være interesseret i. At grave forestillinger op med rod kan netop være et nødvendigt redskab, hvis forestillingen netop er dybt rodfæstet. Når grundlaget for forestillingen er borte, kan man betragte tingene med friske øjne.

 Jeg synes det er trist og lykkeundergravende at der er så mange normer for kønnenes interrelationelle adfærd. Så mange mennesker er forvirrede i forhold til det andet køn og hvordan de selv skal opføre sig for at finde lykken. Og jeg synes at eksistensen af denne forvirring tydeligt trænger igennem, når man ser på hvad det er for emner som behandles i dame- og herrebladene. Carl Mar Møllers show er også et godt eksempel på kønsidentitetsforvirringen - det samme med Joan Ørtings gode råd om hvordan King-Kong og Pornostjernen kan få sexlivet til at fungere.  Kernen er jo dybest set den, at hvis man opfører sig sådan som man føler for og dropper forestillingerne, har man meget bedre chancer for at indgå lykkeligt i et intimt forhold til et andet menneske. Hvis man hele tiden har opmærksomheden halvt ude af sig selv og den anden person - og dermed også forholdet - fordi man tror man skal tænke strategisk for at holde på den anden, så glemmer man, at det vigtigste er at mærke efter i sig selv hvad man SELV synes.  Og at det vigtigste for et velafbalanceret forhold med god kommunikation er ærlighed og gennemskuelighed.

I dagens udgave af Urban er der en artikel som advarer engagerede forældre om ikke at overvælde deres poder med en lidt for ivrig Julemand. Alt i alt er det fint nok — indtil man læser kolonnen med Julemandens do og don’ts ude til højre. Her står der:

“2. Giv ikke børnene kram. Det kan virke ret grænseoverskridende at få en fremmed, fedladen mand så tæt på” (!!!)

Min fremhævning af ordet fedladen. For jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor den journalist der har skrevet den muntre “Julemandsskole” i et SÅ kækt sprog, mon har haft hovedet imens? Er det almindelig praksis at smide om sig med nedladende, nedværdigende betragtninger om mennesker på baggrund af deres vægt? Og er det okay, fordi den er skrevet i en lidt “sjov” tone, artiklen? Er fremmede mennesker mere skræmmende før børn hvis de er fedladne, end hvis de ikke er? Som om det er noget af det værste man kan være, altså fedladen. Når man i forvejen er fremmed, så bliver børnene nok også momentant katatoniske hvis man samtidig er fedladen - uha-uha.

Det er eddermanemer strengt og hvis jeg var en fedladen mand ville jeg føle mig ramt. Jeg er en skidetynd kvinde og jeg føler mig ramt.

For at tydeliggøre overgrebet kan man altid lave den sjove øvelse med at bytte ord ud. Hvis der eksempelvis havde stået : “det kan være ret grænseoverskridende at få en fremmed neger så tæt på”, ville det nok have mødt en reaktion fra redaktionen. Eller hvis der havde stået: “Det kan være ret skræmmende at få en fremmed muslimsk mand så tæt på”.  Ligeledes kan det måske være skræmmende at få en fremmed skotte, rødhåret, storbarmet, storrøvet, grim, stilforladt, ækel, idiotisk, rynket person tæt på.

Det kan i hvert fald være skræmmende at læse Urban når sådan noget slipper gennem nåleøjet. I det hele taget er det skræmmende, det fokus der er på vægt i det her samfund. Ja, flere folk er federe end de var tidligere. Og det hænger nok sammen med -for de voksnes tilfælde, i al fald - at de sidder langt mere ned end før.

Men tænk på de stakkels unge mennesker som bliver bombarderet med advarsler om fedme, hvad enten det er i form af lamme “reality”-serier om hvem der er den største “Taber” - en dobbelthed jeg i øvrigt ikke synes er hverken smart, original eller sjov - bare dum og nedladende, - eller om det er forskere og politikere som med alvorlig mine taler om “fedme-epidemi”. Samtidig med, at børn og unge overalt i landet ikke spiser nok og har så lavt selværd at de sætter billeder af sig selv på datingsider som hot.dk, så andre kan vurdere om de er gode nok, eller ikke lige så gode som de andre - så de får kun tre stjerner.

Vejen til en sund krop og et afbalanceret sind går både gennem god kost og motion og et accepterende syn på hvordan det er man nu engang er bygget. Man kan ikke ændre på om man har brede hofter, smalle hofter, korte ben, skæv næse, dårlig hud, tyndt hår, krøllet hår, små øjne, skæv hals, smalle skuldre, tykke fingre, er skævrygget, har lange skamlæber eller en lille pik. Sådan er man skabt, og man er god nok alligevel. Det skal man bare tro på.

Og som jeg altid har sagt, så er det aldrig for sent at hente et lille “comme ils dit” ind på falderebet: Hvis nogen synes du er skod fordi du er lidt chubby eller måske har liidt for små bryster - så fortjener de ikke dit dejlige selskab.

Hovedet op, fedladne mennesker!